Sådan får du succes med thuja
Plantning af thuja
- Grav en rende, der er minimum 20 cm bredere end klumpen og gerne 20 cm dybere
- Læg jorden op til siden og drys Green Garden Plantestarter ud over den opgravede jord. 1 pose til ca. 5 meter
- Planterne sættes i renden, så klumpen dækkes med 5 cm jord
- Derefter hældes jorden blandet med plantestarteren tilbage i planterenden. Lad være med at trampe jorden til omkring roden. Vand i stedet så jorden falder til omkring klumpen
- Det er vigtigt at vande. Brug en siveslange. Det er både det bedste og det billigste. Vand 40 minutter 1 gang om ugen i tørre perioder
Beskæring
Det er en god ide at klippe/studse siderne allerede fra begyndelsen, da det giver en tættere hæk. Når hækken har nået den ønskede færdige højde, klippes den i toppen.
Pleje
Gød hækken hvert år d. 6 april med Osmo Universal havegødning.
En thujahæk holder i 30 til 40 år.