Sådan får du succes med sommerfuglebuske
Når du skal finde et sted at plante en sommerfuglebusk, er det vigtigt, at finde et sted med meget sol og læ. Sommerfuglebusken er ikke en busk, men en halvbusk. Dvs. den fryser tilbage om vinteren alt efter hvor streng vinteren har været. Er der meget frost, så fryser den meget tilbage og omvendt.
Det kan aldrig betale sig at spare på gravearbejdet, når man planter. Det er sund og gratis motion. Og så gør det det meget lettere for planten at sætte nye rødder ud i den nye jord.
Lav et hul på 40 x 40 x 40 cm. Læg jorden op og bland det med 1/3 Green Garden plantestarter. Sæt sommerfuglebusken, så rodhalsen bliver dækket med 5 til 8 cm jord. Så kan den skyde fra under jorden, hvis det skulle blive en hård vinter.
Pleje
Gød planten med Osmo Universal haveødning d. 6. april og d. 23 juni. Brug 1 kg pr. 10 kvadratmeter.
Beskæring
Klip gerne busken 2/3 ned hvert år i slutningen af marts. Det giver mange flere blomster og en sundere busk.