Kundeservice   |   Om GardenShop   |   Kontakt

Sådan får du succes med hækplanter


Plantetidspunkt

Efteråret eller forår er de helt optimale tidspunkter at plante hæk, da jorden har en god temperatur og er tilstrækkelig fugtig og bekvem.

Formålet med at plante hæk?

De fleste planter hækplanter i skellet for at afgrænse haven f.eks. ind til naboen. Men man kan også bruge hæk til f.eks. 

  • At skabe små hyggerum i haven
  • At skabe en levende mur  
  • At skabe et blomsterflor
  • At skabe ekstra frodighed
  • Skjule ting f.eks. skraldespand, kompost.
  • Eller til at undgå indsyn i haven

     


 

Når du planter hæk

De bedste plantebetingelser for hækplanter er, at plante dem i almindelig havejord blandet med 1/3 Green Garden Plantestarter og så tilføre lidt planteaktivator. Plant hækken så rødderne kun lige er dækket af jord.

Hvad er plantestarter?

Plantestarter er den perfekt jordforbedring ved plantning af hæk, buske og træer. Plantestarter er sammensat af velkomposteret naturgødning (kolort) spagnum og sand. Elementer, der giver næring og nyt liv til både jorden og planterne. Microorganismerne i plantestarter øger den biologiske aktivitet i jorden og sandet fremmer vandoptagelsen

Når hækken er færdigplantet trykkes jorden til og vandes godt igennem. I efterårsperioden er vandingsbehovet ikke så stort. Men til foråret er det vigtigt at være omhyggelig med vandingen igen. Vand ca. 20-40 min. pr. uge i tørre perioder. En god løsning er at anvende en siveslange, som placeres på jorden helt nede ved rødderne. Herved undgås vandspild og vanding på selve planten. Det er desuden en god idé at anvende et vandingsur, som kan holde øje med tiden og dermed vandforbruget.

De mest almindelige hæktyper er:

  • Bøg

  • Liguster

  • Kirsebærlaurbær

  • Thuja

  • Taks

  • Kristtorn

  • Cypres

Men mange andre typer planter er også rigtig gode som hæk f.eks.: syren, spiræa, bærmispel, potentilla, paradisæblebusk, kirsebærkornel, forsythia, naur, avnbøg osv.

Hvilke hækplanter skal man købe?

Hækplanter findes i mange forskellige størrelser og til meget forskellige priser.

Hækplanter sælges som

  • Barrodsplanter

  • I potter

  • På klump

  Barrodsplanter fordele og ulemper 

  • Den billigste måde at købe hæk på, er at købe barrodsplanter

  • Når man køber barrodsplanter, kan man vurdere kvaliteten ud fra rødderne

  • Jo tykkere og mere forgrenede rødder jo bedre kvalitet

  • Jo større rodnet i f.t. toppen jo bedre. Det kan godt betale sig at klippe planten lidt tilbage. Det vil fremme væksten

  • Plantetidspunkt barrodsplanter: 1. oktober - 1. maj (bøg, lærk og tjørn dog lidt senere om efteråret) På det tidspunkt er barrodsplanterne hærdet af og kan klare at blive flyttet

Hækplanter i potte eller på klump - hvis man ønsker et hurtigt resultat

Hækplanter i potte eller på klump er lidt dyrere end barrodsplanterne, men til gengæld er de rigtig gode, hvis man ønsker at få en høj tæt hæk, så hurtigt som muligt. Her er fordele og ulemper:

  • I f.t. barrodsplanter, får man nogle ældre hækplanter med et bedre rodnet, når man køber dem i potter eller på klump
  • Rodnettet er helt intakt på potteplanter og næsten intakt på barrodsplanter
  • Det er en lidt dyrere løsning, men til gengæld får man et hurtigere færdigt resultat
  • Plantetidspunkt – hækplanter i potter kan plantes hele året, dog ikke i meget varme/tørre perioder. Hækplanter på klump plantes 1. oktober – 1. juni. Kirsebærlaubær kan med fordel plantes lidt tidligere - fra omkring september

     

Kontakt os

  • GARDENSHOP HØSTERKØB
  • Hørsholm Kongevej 35
    DK-2970 Hørsholm

    Telefon åben fredag kl. 10-11: 45 89 06 89

     

 

Sociale links