Kundeservice   |   Om GardenShop   |   Kontakt

Sådan får du succes med oliventræer

  • Tag dine oliventræer ud af potten og ryst noget af jorden af
  • Plant dem gerne i krukker, hvor der er plads til minimum 3 cm Green Garden Pottemuld hele vejen rundt om klumpen
  • Gød med Osmocote gødningstabletter i april
  • Planten vandes moderat sommeren igennem


Mange tror fejlagtigt, at oliventræer kun kan vokse i lerjord, men det er ikke rigtigt. Grunden til at de står i lerjord er, at der ikke findes tørvemoser i Italien og Spanien, og derfor er lerjord det billigste alternativ.

Køb gerne dine oliventræer i april måned, og sæt dem gerne lyst. Planterne har stået udendørs hele vinteren i Italien og kan derfor sagtens tåle det danske forår, også selv om der kommer nattefrost.

Beskyt dine oliventræer mod nattefrost

Den helt optimale vinteropbevaring af oliventræer er i en uopvarmet udestue eller alternativt i et drivhus eller et skur. Oliventræer tåler ned til 5-7 graders frost.

Har du ikke mulighed for at placere oliventræerne i en udestue, drivhus eller et skur, så kan du tage dem ind i en lys stue i slutningen af august. Det er blot vigtigt at tage dem indenfor, før du begynder at tænde for centralvarmen, da det ellers vil udtørre bladene, som vil visne og falde af. I løbet af vinteren vandes oliventræerne jævnt og tilføres lidt gødning.

Til april kan du sætte dine oliventræer udenfor igen. Stil dem lidt mørkt (ikke i direkte sol) i de første par uger for at undgå svidning. Husk at oliventræer skal tilføres gødning hvert forår (omkring april måned).

 

Kontakt os

  • GARDENSHOP HØSTERKØB
  • Hørsholm Kongevej 35
    DK-2970 Hørsholm

    Telefon åben fredag kl. 10-11: 45 89 06 89

     

 

Sociale links