Vi leverer kvalitetsplanter og -udstyr direkte til din have

Haveskitse

Anne Marie udfører ofte haveskitser på stedet. Det er en intensiv proces, hvor du selv deltager aktivt. Anne Marie lytter til dine ønsker og tanker og samtidig kommer hun selv med masser af idéer til formgivning og valg af planter.

Hun skitserer løbende under besøget og i løbet af 3-5 timer når I sammen frem til en færdig skitse samt en liste over de planter, du skal bruge. Ved et skitseforslag er det en stor hjælp for Anne Marie og I får udnyttet tiden optimalt, hvis du på forhånd har en opmåling af haven klar.

Ud fra en beliggenhedsplan, der viser grundens omrids og husets placering på grunden, laver du en opmåling i 1:100, hvor alle døre, vinduer samt bevaringsværdige ting som træer, buske, carporte, belægninger osv. er angivet.